Kategoriarkiv: Båd

Byg en fender-gynge

Fender gyngen er yderst populær for mange børnefamilier. Gyngen kan både bruges inden- og udendørs. Fenderen er udviklet af DanFender til både, som bruges til at passe på båden i havnen. Fenderen har forskellige funktioner:

  • som en ekstra fender
  • som en pude at sidde på eller læne sig op ad
  • som en stige

Fenderen er udviklet så den ikke ruller på bådens fribord. Danfender skriver også at den kan anvendes som badelejder, siddeunderlag, gynge mm.

Fendergyngen kan bruges til motoriktræning

Fender gyngen er en næsten kvadratisk gynge, som er super til at træne børns motorik og balance. En fender-gynge er fantastisk populær til børn. Når den hænges op i haven eller stuen, så er ungerne optaget i lang tid. Børn slår sig ikke på samme måde på en fender som f.eks. en træ-gynge.

At gynge er en god måde at stimulere udviklingen vestibulærsansen. Denne sans bruger vi til at holde balancen, ikke være svimmel, kunne dreje, snurre og løbe uden at blive skidt tilpas. Det er den første sans, der fungerer hos en baby. Hvis denne sans trænes hos barnet er det mindre påvirkelig til at blive transportsyg med f.eks. søssyge eller kørersyge.

Fendergyngen kan bruge fra omkring 6 måneder og helt op i voksenalderen. Fenderen kan sagtens bærer en voksen, dog skal øskenen i loftet også kunne bære.

byg en fendergynge for under 500 kr.
Lav din egen fender gynge for under 500 kr.

Følge disse trin for at bygge fendergyngen

  1. Køb en multifender, tovværk (10 mm), ankerkædesvirvl (13 mm), sejlgarn samt øsken i et bådmarked, på nettet eller i din lokale havnen.
  2. Torvet til fenderen skæres i følgende længder – 2 liner á 260 cm
  3. Lav 4 øjesplejsninger i fenderens monteringshuller. Lav splejsningerne ca. 12 cm lange og brænd enden med en lighter for at låse tovværket.
  4. Saml tovværket fra fenderens monteringshuller i toppen med ankerkædesvirvlen.
  5. Bind tovværket sammen med sejlgarn under ankersvirvlen for at sikre at tovværket ikke bevæger sig, når der gynges.
  6. Skrue en stærk øsken fast i loftet. Sikre dig at de kan holde til din egen vægt.
  7. Skær et ekstra line som skal nå fra loftet til ankersvirvlen på ca. 160 cm alt efter, hvor højt der er til loftet. Gyngen skal hænge ca. 30 cm over gulvet alt efter hvor stor barnet er. Lad linen kører dobbelt, så højde let kan justeres.
  8. Fender gyngen kan både hænges op udendørs på en gren eller indendørs med en stærk øsken
fendergynge
Fender-gyngen set fra oven.

En god grundmotorik er fundamentet for fremtiden

Det er grundmotorikken som danner fundament for alle de færdigheder som barnet skal lære gennem barndommen. Sansemotorikken beskæftiger sig med 3 primære sanser labyrint-, føle- og muskel- og led-sansen. Disse sanser danner sammen med synet vores balance. De 3 sanser gør at vi kan holde balance, orientere, koordinere og andre væsentlige funktioner.

Labyrintsansen kaldes også vestibulærsansen og den har stor betydning for vores evne til at:

  • balancere
  • bevæge os
  • koncentrer os
  • styre øjnene

Det er derfor vigtig at børn tumler, hopper og svinger hver dag for at styrke vestibulærsansen. Fender-gyngen kan bruges på flere måder. På gyngen kan man både ligge på maven og ryggen, men det er også muligt at sidde normalt på numsen og holde fast i tovværket.

Pris for materialerne til Fender-gyngen

  • Multi-fender på en pris á omkring 300 kr.
  • Tovværk ca. 7,5 m á omkring 100 kr.
  • Ankerkædesvirvl på 13mm á omkring 30 kr.
  • Øsken á omkring 35 kr.
  • Sejlgarn á omkring 30 kr.

Køb af materialer

Herunder finder ud links til køb af materialerne:

Fenderens mål

Højde: 356 mm
Bredde: 406 mm
Dybde: 110 mm
Øjediameter: 12 mm

Galleri

Havkrydseren Marie

Dette er historien om træskibet Marie som en Havsørn II bygget af Olle Enderlein i 1966 i Storebro, Sverige. Bådtypen er en Havkrydser (sloop) med bådnummer 1041 med en Bermuda rigning.

Havsørn 2 - Bygget er Olle Enderlein i 1966 i Storebro i Sverige
Havsørn 2 – Bygget er Olle Enderlein i 1966 i Storebro i Sverige

Information om Havnsørn II

Marie er bygget i maghony og hun er 10,34 meter lang og 2,98 bred. Dybdegangen er 1,8 meter med et sejlareal på 52 m² og en vægt på omkring 6 tons. Ved kapsejladsmåling efter N.N.L-målereglen er sejlarealet på storsejlet 29,91 m² og forsejlet (=85 % af fortrekant) 19,23 m². Det giver et samlet areal på 40,14 m².

Maries tidligere (indtil 2022) hjemhavn er Lynetten i København, hvor den har ligget siden 1990. Ejerne er Marie Buchvald og Michael Sinding-Jensen. Marie og Michael har købt Havsørnen II i Norrköbing, Sverige den 22. januar i 1989 af Heikki Bodsunder. Dengang hed Havsørnen Elisabeth. Idag holder Marie til i Frederiksund.

Havsørnen II er leveret fra Storebro Bruk den 18. maj 1966 til Stokholm. Der er ca. bygget 70 eksemplar i tiden 1964-68. Bådens tilværkningsnummer er 311. Prisen for sejlklar Havsørn II i 1970 omkring 80.000 kr.

N.N.L. - målereglen for Havnsørn II
N.N.L. – målereglen for Havnsørn II

En forening for folk med lyst til at sejle

Kjøbenhavnske Træsejlere (KTS) er en forening af aktive træbådssejlere i Øresundsområdet. Torsdagskapsejladserne er en vigtig del af foreningen. Mesterskabet kører over 17 torsdage i maj, juni, august og september og foreningen kalder det for “Øresundsmesterskabet for Træbåde”.

Foreningens formål er at stå for sportslige, kulturelle, instruktive og sociale arrangementer  for medlemmerne, der understøtter interesssen for klassiske træbåde.

Michael Sinding-Jensens havkrydser Marie er også en del af mesterskabet. Michael tager en del billeder af “Øresundsmesterskabet for Træbåde”.

Ferieliv på en sejlbåd.
Ferieliv på en sejlbåd.

Foreningens medlemmer fra hele Øresund

Kjøbenhavnsmesterskabet for Træbåde arrangeres i juni og Hveen-turen for Træbåde er altid i august. Vinteren igennem er der mange andre aktiviteter og du kan få et overblik i kalenderen på hjemmesiden traesejlere.dk

Hovedparten af bådene i foreningen har Svanemøllehavnen som hjemhavn, men foreningens medlemmer findes også i Lynetten Lystbådehavn, Fiskerihavnen, Kalkbrænderihavnen (Sundkrogen), Tuborg   Havn,  Langeliniehavnen, Christianshavns Kanal, Trangraven, Hvidovre Havn, Kastrups to lystbåd-havne og Sundby Sejlforenings Havn.

Kapsejlads med gamle træbåde i Øresund. Kjøbenhavnske Træsejler kæmper i hele sommerperioden om Øresundsmesterskabet.

Videoen er filmet torsdag den 22. september 2016 til en af de sidste sejladser i år. Super perfekt sejlvejr for en helt almindelig september dag.

Video om de Københavnske træsejere.

Aktiv forening for træbådssejlere

Kjøbenhavnske Træsejlere (KTS) er en forening af aktive træbådssejlere i Øresundsområdet.

Foreningens formål er at stå for sportslige, kulturelle, instruktive og sociale arrangementer for medlemmerne, der understøtter interesssen for klassiske træbåde.

Foreningens vigtigste aktivitet er Torsdagskapsejladserne, som vi sejler 17 torsdage i maj, juni, august og september. Vi kalder det også for “Øresundsmesterskabet for Træbåde”.

Tegninger fra salgsmaterialet til Havsørnen.
Tegninger fra salgsmaterialet til Havsørnen.
Havsørnens kapsejladsstørrelse
Havsørnens kapsejladsstørrelse
Salgsmaterialet til Havsørnen i 1987
Salgsmaterialet til Havsørnen i 1987

De bedste sejler apps

Dyrt elektronisk udstyr som f.eks. radar, autopilot og kortplotter kan erstattes af smartphone/tablet. På denne “de bedste sejler apps”-liste er iPhone og iPads blevet testet, men programmerne kan også findes på android systemet. De “bedste sejler apps” er et must have for sejleren. God fornøjelse – send os gerne flere uundværlige apps til sejlerfolket!

Navionics boating 

Genial app som gør din iPhone eller iPad til et søkort. Det kan være at der ikke er råd til en dyr kortplotter, men at familien allerede har en iPad som kan bruges. Navionics boating app kan også være god at have i tilfælde af strømsvigt eller kortplotteren går i stykker.

Ved køb af Navionics søkort vælger du forskellige regioner f.eks. Danmark & Grønland. Udover appen kan der købes Navionics+ som er en årlig betaling, hvor der er ekstra lir med f.eks. vejr og tidevand, havn til havn autosejlads og avancerede kort muligheder.

Vigtig hvis du køber ny iPads, så skal den være med gps og simkort-modul for at virke med Navionics boating app.

Plus: Super brugervenlig, let at opdatere, touchskærme virker bare, starter op hurtig.

Minus: Kan være svær at læse i solskin, vand og snavs ødelægger kan let ødelægge den, mærkelig inddeling i regioner ved betaling f.eks. er Danmark ikke med i Europa-kortet.

Hent app’en – Navionics boating

Sejladsudsigten

Egentlig en super kedelig app, men utrolig brugbar når vindretningen, strømhastighed, vandstand og vindhastigheden skal findes. Der er ikke meget knald på designet og bruger-interfacet, men app gør hvad hvad den lover. I stedet for at du skal ind og vælge område, så ville det være rart hvis det var muligt at zoom på Danmarkskortet.

Plus: Overskuelig med farver og vindpile, let at skifte frem i timerne, mange indstillingsmuligheder.

Minus: Der kommer ikke mere info når der zoomes ind, mulighed for at at se flere lande mangler.

Hent app’en Sejladsudsigten – iPhone eller iPad

SejlSikkert

Det altid godt at have viden om vind- og strømforhold, inden man stævner ud eller når man er på søen. Denne app samler også sikkerhedsinformationer om søvejsregler. Du kan downloade SejlSikkert-appen gratis og kom velforberedt afsted på sejlturen.

Plus: Super oversigt af vindretning. Let at zoome ind og ud.

Minus: Appen bliver måske lidt for belærende.

Hent SejlSikkert app’en – iPhone eller Android

Ship Finder

Ship Finder viser AIS-information for de skibe der er i nærheden. Det er nemt se hvilke skibe der er i nærheden af, se deres størrelse, fart, destination. Desværre er der ikke mange lystbåde som har instaleret en AIS-sender så alle både/skibe kan ikke ses. Appen er nyttig især, hvis det er tåget.

Ship Finder fåes båden i en gratis udgave, men der kan også købes en version uden reklamer og flere funktion til 45 kr.

Plus: gode muligheder for udvidelser i app’en, fedt bruger interface og zoom muligheder.

Minus: ikke alle både er med i app’en.

Hent gratis app’en Ship Finder – iPhone eller iPad

Ankor – Easy to use anchor watch and alarm

En god app, som dog ikke er blevet opdateret i 5 år, men app’en giver en god tryghed, når du ligger for anker. App’en fungerer som vagt når du ligger for anker og hvis bådens anker går løst og båden flyder væk, går alarmen.

Appen koster 9 kr. og du har mulighed for at sætte en radius af sikkerhedsområde, se de seneste flytninger af båden og vælge hvilke alarmer du vil have.

Plus: app’en er let at bruge, mange fede muligheder for forskellige indstillinger

Minus: app’en er ikke blevet opdateret længe så den kan crashe i iOS10 systemet.

OBS. Denne app er ikke blevet opdateret længe. Køb den ikke mere. Brug stedet Zenkou – Anchor Watch Alarm eller Anchor Pro