OBS. denne side er under udvikling!
Det bliver en vild ny verden, når vi får flere elbiler og vi alle skal bruge mere strøm. Vores elnet bliver max udfordret i fremtid og vi skal nytænke vores energiforsyning. Jeg drømmer om at blive mere og mere selvforsynende med el og kun bruge strøm fra nettet, når vores egne solceller og batteri ikke kan yde mere. Jeg tror på en fremtid, hvor bilens batteri indgår i vores egen elforsyning med det som hedder V2H*, hvor strømmen sendes frem og tilbage mellem hus og bil. Vi skal jo netop udnytte bilens store batteri ved at sende en masse solcellestrøm i bilen som vi så om aftenen kan bruge til madlavningen.
Navnet på dette er bidirectional ladning og jeg forventer at dette bliver kæmpe stort i fremtiden. Der er allerede flere elbiler der har mulighed for bidirectional ladning, men det er pt. ikke særlig udbredt pga. teknologien og godkendelserne. Der er dog enkelte biler og ladestandere som allerede kan eller er forberedt til fremtiden med V2G, V2H og V2L.
*V2H står for Vehicle-to-home
Hvad er V2G, V2H, V2L?
Vi er i gang med den helt store energi transition, hvor vi flytter os fra kul, olie og gas til en mere grøn energi fra sol og vind. Der er dog nogle udfordringer ved dette, hvis solen ikke skinner eller vinden ikke blæser. Vi skal stadigvæk bruge energi, men det er ikke let at lagere den grønne strøm uden at bygge kæmpe batteribyer mm. Så hvordan har vi mulighed for at gemme/rykke energiforbruget til senere.
En af løsningerne kunne være vores elbiler har et stor batteri som vil kunne bruges, når bilen er parkeret hjemme gennem bidirectional charging.
Ladestandere til V2G
Der kommer stadigvæk flere og flere V2G ladere, men i Danmark er det GreenPower Danmark (tidl. Dansk Energi) som godkender ladestanderen og der er ikke mange på listen.
- Charge Amps Aura – (CCS) – ISO15118 forberedt*
- Easee – (CCS) – ISO15118 forberedt*
- Wallbox Quasar – (CHAdeMO)
- EVTEC sospeso&charge – (CHAdeMO & CCS)
- sun2wheel two-way-digital (CHAdeMO)
- sun2wheel two–way-digital (CCS)
- sun2wheel two-way-10 (CHAdeMO & CCS)**
- DCBEL R16 (CHAdeMO & CCS)**
- ABB Terra***
*ISO15118 er en kommunikationsstandard til V2G og det officelle navn er “Road Vehicles – Vehicle to grid communication interface”.
**Disse ladere bruger DC charging
Biler med bidirectional opladnings-muligheder
Bil | KWh | Ladestik | V2L | V2G | V2H | Tilgængelig |
---|---|---|---|---|---|---|
Citroën C-Zero | 16 | CHAadeMO | ❌ | ✅ | ❌ | ❌ |
Nissan Leaf ZE1 | 36-62 | CHAadeMO | ❌ | ✅ | ✅ | ✅ |
Nissan Leaf e-NV-200 (varevogn) | 40 | CHAadeMO | ❌ | ✅ | ❌ | ✅ |
Mitsubishi Outlander (plug in) | 13.8 | CHAadeMO | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ |
Mitsubishi i-MiEV | 16 | CHAadeMO | ✅ | ✅ | ✅ | |
Mitsubishi Eclipse Cross | 13.8 | CHAadeMO | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ |
Ford F150 Lightning | 98-130 | CCS2 | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ Juli 2022 (US) |
Hyndai Ioniq 5 | 54-77.4 | CCS2 | ✅ | – | – | ✅ |
Kia EV6 | 54-77.4 | CCS2 | ✅ | – | – | ✅ |
BYD Atto 3 | 49-60.4 | CCS2 | ✅ | – | – | ✅ Juli 22 (AUS) |
MG ZS EV | 49-68 | CCS2 | ✅ | – | – | ✅ Juli 22 (UK) |
Porsche Taycan | 71-83.7 | CCS2 | – | – | – | – |
Peugeot iON | 16 | CHAadeMO | ❌ | ✅ | ❌ | ✅ |
Honda e | 35,5 | CCS2 | – | ✅ | – | – |
Hvad er det du vil bringe, med det indlæg?
Hej Bernth.
Tror bare jeg drømmer! Jeg kunne bare virkelig godt tænke mig at min Enyaq kunne få en opdatering, så jeg kunne få mulighed for at bruge V2H. Det kunne bare være virkelig fedt. Så behøver jeg ikke bruge penge på flere batterier til solceller 🙂
Hej. Jeg vil bare sige at jeg lige har købt en skoda enyaq 80 fra 2021 ( tysk import bil ) Den er opdateret til software version 3.2 mener jeg og den tilbyder bidirektionel opladning.
Så hvis du ikke kan se denne funktion i din bil så skal du have en opdatering. Afhængig af softwaren i din bil så skal du enten til skoda og have det fikset, eller også kan du gøre det automatisk via bilen og internettet.
Det afhænger af hvilken software version du har i din bil lige nu om du skal det ene eller det andet.
Jeg synes også at jeg har lært et sted at skoda faktisk vil indkalle alle enyaq biler til en software opdatering og herefter skulle de efter sigende kunne selv opdatere hjemme i indkørslen resten af bilen livstid.
jeg ved ikke om det med bidirektionel opladning også virker for 60 og 50 modellen.
Hej Peder. Tak for dit svar. Jeg har også en Skoda Enyaq 80 fra 2021. Den har lige været på værksted og blevet opdateret til 3.7. Den har også fået bidirektionel opladning, men udfordringen er faktisk vores ladestandere. Ladestanderne understøtter pt. ikke bidirektionel opladning, så det er flaskehalsen lige pt. Håber også at der kommer til at ske noget på det punkt.
Hilsen Rasmus