Er det muligt at være kontantløs i dagens Danmark?
Siden 1. juli har jeg forsøgt at være total fri for kontanter og de steder, hvor det var muligt, har jeg betalt med mobilen via MobilePay eller Swipp. Det har i mange tilfælde været muligt at være kontantløns, men jeg er stødt på problemer når jeg f.eks. skulle have en indkøbsvogn og overføre større beløb til venner. Det er ikke fordi det er hurtigere at betale med mobilen i supermarkedet, men det spiller max at kvitteringerne gemmes automatisk og elektronisk.
Swipp er død. Nu kommer ApplePay, Google og Facebook.
MobilePay har indtil videre vundet kunderne…
MobilePay er mest udbredt og deres app og service virker bare mest lækkert. Swipp er ikke kommet helt med på vognen og halter lidt på design og muligheder i appen. Fordelen ved Swipp er dog at man ikke skal tænke på beløbenes størrelse. Desværre er der for lidt af ens venner som bruger Swipp.
Danske Bank har valgt at kører enspænder løb med deres MobilePay, mens Swipp bakkes op af stort set alle andre banker. Jeg synes der er super ærgerligt at de ikke har kunne finde en fælles platform (som de ellers startede med). Det er rigtig ærgerligt for den danske forbruger. Nu skal vi have flere apps på vores mobiler og i fremtiden kommer der helt sikkert flere bonusordninger. Det vil gøre at der bliver mere at slås med for forbrugeren. Desuden er Coop og Dansk Supermarked på vej med deres egne apps, hvor man også kan betale direkte og få pengene direkte ind på sin medlemsordning. Det er altsammen meget godt – men puha slå jer nu sammen. Vi gider ikke alle de fragmenteringer.
Hvordan går udviklingen i fremtiden?
Udviklingen stopper ikke her. På vejen mod afskaffelsen af kontanter kan mobilen bliver en kæmpe styrker. Inden for en årrække vil det være muligt for bankerne at indsætte digitale kopier af betalingskort på kundernes smartphones. Forbrugerne kan så bruge mobilen som betaling de samme steder, man i dag bruger dankort/visa eller mastercard.
Hvorfor hulan kan bankerne ikke snart gå i samarbejde med Apple Pay, så der ikke er kreditkort numre registreret som kan misbruges... Næ nej, Nets holder fast i sit monopol. citat: Henrik Gregersen
I får “bank”, når de store kommer…
Det med at markedet er så fragmenteret med forskellige løsninger og apps gør at når de store multinationale selskaber får lov til at komme ind i Danmark, så bliver MobilePay og Swipp stærkt udfordret af Apple, Google og Amazon. Jeg glæder mig til at de store udruller deres løsninger i Danmark. Vi venter kun på at Nets mister sin monopol status, så andre kan få lov. Nets viser jo gang på gang at de ikke har styr på sikkerhed. Igen i dag, tirsdag d. 27 september, er der et stort læk af danske kreditkort (Artikel på dr.dk). Hvorfor hulan kan bankerne ikke snart gå i samarbejde med Apple Pay, så der ikke er kreditkort numre registreret som kan misbruges… Næ nej, Nets holder fast i sit monopol.
Til kamp mod kontanterne
I følge Søndagsavisen så vil Netto gerne sige “nej til kontanter”. Når betalingsloven i 2017 skal revideres, bliver det højst sandsynligt gjort lovligt for supermarkeder at afvise kontant betaling fra klokken 22-06. Netto vil dog arbejde for at udvide vinduet, så man i nogle af kædens mest røveriramtr butikker vil kunne sige nej til kontanter i hele butikkens åbningstid.
"En helt forkert vej at gå. Det er ikke i orden at at udelukke ældre uden dankort" - men så lad os hjælpe dem...
Det er tilfredsstillende at Netto arbejder i den retning. Jeg synes at det er en meget forældet tankegang vores betalingslov er under. I maj 2015 fremlagde regeringen sin vækstplan om at gøre det muligt over en 3 årig periode at sige nej til kontanter. Desværre blev det ikke modtaget særlig godt. Forbrugerrådet sagde, “en helt forkert vej at gå” og Ældresagen, “ikke i orden at at udelukke ældre uden dankort”. En undersøgelse fra 2015 fra kortbetalingsformidleren Teller har imidlertidigt vist at hver 10. erhvervsdrivende er interesseret i at sige nej til kontanter.
Nethandel er på vej mod rekord 2016 ser ud til at blive det første år, hvor danske internethandlende bruger 100 milliarder kr. på nettet. I første halvdel af 2016 brugte vi 50,4 milliarder på nettet og fortsætter det er det dansk rekord. 31 % af nethandlen sker på udenlandske sider, hvor de tre meste populære er Zalando, eBay og Amazon. De meste populære danske er Saxo, Elgiganten og Nemlig.com. Kilde - Søndagsavisen 22. september 2016
Lad os hjælpe de ældre med overgangen til kontantløst samfund…
At der kan blive tale om et problem for nogle ældre og andre som ikke har lyst eller mulighed for at lægge kontanterne på hylden er helt forståeligt. Jeg kan bare ikke se at det skal være grund til at butikkerne ikke selv må vælge… Der vil selvfølgelig være en overgang, men sikkert er det at butikker, hvor en stor del af deres omsætning betales med kontanter nok ikke vil udelukke kontanterne lige med det sammen. Butikker/resturanter osv. skal selv have lov til at bestemme om de vil tage imod kontanter. Pengene vi spare ved at fjerne kontanterne, kan vi så bruge på at hjælpe/uddanne ældre, så de ikke de kan bruge et dankort.
Ved at fjerne kontanterne sker der et fald i røverier, det bliver svære at have sorte penge, mindre omkostning ved optælling og spild samt en bedre og mere præcis tilbagebetaling.
Liberaliser nu den betalingslov!
Liberaliser betalingsloven så danske butikker får ubegrænset muligheder for at afvise kontante betalinger i alle døgnets timer. Jeg håber at folketinget vælger at følge Finansrådets forslag. Lad os nu rykke frem i vognen. De kontante betalinger er styrtdykket og erstattet af elektroniske betalinger – kom nu lad Danmark bliver førende på dette felt!
Vi skal se at komme op på hesten. I Kenya betaler 17 millioner kenyanere med mobilen via systemet M-PESA og omkring en fjerdedel af landets bruttonationalprodukt går hvert år gennem det mobile betalingssystem. Danmark vi er langt bagefter!
Danmark bliver et af verdens første lande til at afskaffe kontanter. Måske allerede i 2030.
En tanke om “Til kamp mod kontanterne – Kan vi afvise dem?”