I mange år har jeg drømt om at få nogle smarte elektriske rullegardiner på batteri, som kan indstilles til at åbne og lukke på bestemte tidspunkter helt automatisk eller stemmestyres med Apples Siri.
Jeg har prøvet med påbygnings-motor på eksisterende rullegardiner og IKEAs gardiner, men det har aldrig fungeret optimalt. Nu har Eve/Coulisse udviklet en motor som sætter nye standarder og gør det til en leg for alle som bruger Apple HomeKit.
Læs hvorfor, jeg synes, de smarte elektriske rullegardiner fungerer så godt og hvordan du kan opsætte dem i HomeKit eller læs hvordan vi bygger vores smarthome.
Hvad gør Eve-motoren så overlegen?
Det smarteelektriske rullegardin er bygget med en Eve-motor som har hverken brug for en bridge, fjernbetjening eller cloud-support.
Motoren har indbygget et batteri, og den skal oplades med usb-c efter ca. 6-12 måneder brug alt efter, hvor meget den bliver brugt. Eve-motoren er supportet af bluetooth og tread som er én af de nyeste teknologier på markedet. Det er bare super fedt at jeg ikke behøver at endnu en bridge koblet til i teknikskabet. Desuden er der stor sikkerhed ved med tread i forhold til forbindelsen til HomeKit – det er yderst sjældent at jeg oplever “nedetid”.
Opmåling og bestilling
Jeg valgte at bestille mine rullegardiner hos smart-gardin.dk. Bestillingen fungerede godt og det var let at vælge mørklægning eller semitransparent. Desuden var der otte forskellige farver at vælge imellem til rullegardinet. Der var også forskellige valgmuligheder til motoren, hvor jeg valgt modellen beregnet til HomeKit, samt hvilken siden motoren skulle sidde i. Det var også muligt at vælge kassetter til rullegardinet og tilsidst stod valget mellem tre forskellige bundlister: Svejset endeprofil – Kantet endeprofil – Lille kantet endeprofil.
Det eneste kritiske øjeblik var opmålingen, hvor jeg flere gange lige måtte tjekke at jeg havde målt rigtig op. Jeg brugte en lille laseropmåler og trak de 0,5 cm fra som producenten anbefalede. Så var det kun betalingen som manglede og ventetiden på fragtmanden. Der gik ca. 10 dage fra bestillingen var gået igennem, hvilket var super fint.
Montering af det elektriske gardin
Først skulle det gamle rullegardin skrues ned uden at rive for meget af maling med, hvilket ikke var lige til. Opsætningen af det elektriske rullegardin gik super let og det passede helt perfekt.
Jeg valgte at loftmontere rullegardinet, men kom til at placere det ene beslag lidt for tæt mod væggen, så jeg havde en lille udfordring med at få de hvide plastik “hætter” over skruerne. Så det er værd at huske.
Opsætning i HomeKit
Da rullegardinet var monteret fungerede motoren og rullegardinet kunne kører op og ned ved at trække i snoren. Det var uden jeg havde opsat eller connected rullegardinet i HomeKit eller Eve-appen, hvilket overraskede mig lidt. Men super fedt at rullegardinet fungerer selv uden netværk.
Jeg startede med at tilføje rullegardinet i HomeKit, hvor der i manualen står at du skal starte i EVE-appen, men det havde ingen betydning for opsætningen.
Det var super let at tilføje HomeKit qr-kode fra træksnoren. Herefter åbnede jeg Eve-appen for at lave “bottom position” og “top position” samt en “favorit position”. Ved at indstille top og bund postionerne, så ved rullegardinet, hvor langt det skal kører op og ned.
Nu får vi mere lys ind i rummet
I vores aktivitetsrum har der altid stået en sofa foran vinduet, som har gjort at vi altid lige skal sætte knæet op på sofaen for at kunne nå snoren til det gamle rullegardin. Det gjorde at vi ikke altid fik hevet rullegardinet op om morgenen, som resulterede i at vi ikke rigtig fik åbnet rullegardinet.
Det har ændret sig nu, da vi med en automation og/eller brug af Siri på vores HomePods hver morgen får kørt rullegardinet op. Det giver bare en større tilfredshed, når ungerne kommer hjem for at lege, at der så er naturligt lys i rummet. Det er helt klart komfortabelt.
Hvordan fungerer gardinet i hverdagen?
Det er super let at styre rullegardinet i Apple HomeKit-appen “Hjem”, hvor du trykker på tilbehøret, så åbner eller lukker rullegardinet. Det er dog lidt besværligt hver morgen at finde mobilen frem af lommen og åbne app’en.
Det hurtigere at bruge Siri på vores HomePods og det er virkelig brugbart. Det er fantastisk at kunne sige “Hey Siri – Open rollerblinds” og så åbner rullegardinet.
Jeg har også prøvet at kører med automations i hverdagene, hvor rullegardinet hver morgen selv åbner kl. 07.00, men pt. kan jeg bedst lide at styre det selv.
Kvalitet og pris
Jeg vil sige at kvalitetet af rullegardinet er helt i top. Stoffet føles lækkert og er mørklægningen er total. Der kommer simpelthen intet lys igennem. Desuden er stoffet med til reflektere varmen udefra som gerne vil ind i huset, hvilket kan gøre klimaet indendørs mere behageligt.
Motoren og ophængene virker også super robuste og rullegardinet sidder godt i beslaget. Beslagene er lavet i metal, men plastikhætterne som sættes uden på beslagene er bare lidt plastikagtig.
Det eneste som virker lidt sjusket er de to ledninger som stikker ud fra motoren. De to ledninger bruges sikkert som antenner af tread-netværket, men det havde været lækkert, hvis de var gemt helt væk i rullegardinet. De kan dog ikke ses, når jeg går står i rummet.
Prisen er ca. det dobbelt af IKEAs, men IKAs fåes heller ikke på specialmål og kvaliteten ikke lige så god. Jeg må sige at kvaliteten og prisen hænger rigtig godt sammen i dette produkt, men selvfølgelig vil man altid ønske sig at de var billigere. Jeg glæder mig dog til at jeg får råd til at købe nogle flere, så alle rullegardinerne huset kan bliver styret med HomeKit.
Hej Rasmus,
Tak for en god artikel. Jeg står også og mangler et elektrisk rullegardin på lidt over 160 i bredden og IKEAs stopper ved 140, men ved du om man også kan koble gardinerne til IKEAs system og styre dem derigennem med automation?
Hej Thomas. Mange tak. Jeg tror desværre ikke det kan lade sig gøre at koble den ind over IKEAs system, men det kunne have været fedt. Har du evt. nogle andre HomeKit gadgets som du kunne teste om du kan få ind i IKEAs system?
Hej Rasmus. Tak for det hurtige svar. Jeg har desværre ikke nogle HomeKit gadgets, kun en HUE lysliste og ellers er alt IKEA. Men har dog en iPhone, så måske er det alligevel simpelt nok blot at prøve at sætte det op med HomeKit til at køre op og ned automatisk på bestemte tider og lade det være ved det, når nu det ikke kræver en HUB eller andet.
Hej Thomas
Godt indlæg – hvilken hjemmeside er rullegardinet købt på?
Hej Christian. Tak for ros – det varmer 👍 Jeg har købt rullegardinet på https://www.smart-gardin.dk/
Hej Rasmus.
Kan ikke finde et sted der sælger de nævnte motorer. Kan du ikke smide et link?
Hej Rolf. Du kan finde rullegardinerne på https://www.smart-gardin.dk
Jeg bruger flere forskellige gardiner.
En god app til at samle dette for at synkronisere det hele er Samsung Smart things.
Når du har en Samsung smartthings Hub kan alle zigby og z-wave produkter arbejde sammen og synkroniseres
Hej Niels. Tak for at dele. Det er skønt, når det er muligt at samle at samle flere forskellige produkter i samme app.
Jeg foretrækker dog – ligesom dig – at den fælles app er Apple HomeKit.
Med denne kan jeg styre både mine Ikea rullegardiner(x3) og Jysk rullegardiner med Aqara motor (x6). De to systemer fungerer fint med samme automatiseringer, scener og Siri. Man skal ganske vidst bruge en ekstra hub til hver system, men Aqara hub har også andre funktioner og så er den klippestabil i forhold til ikeas, hvor jeg også har måtte skifte et gardin på garantien
Hej John. Tak for at vende tilbage. Godt at vide at Qquara’en er stabil. Det er bare alfa omega, når det skal bruges dagligt og af andre familiemedlemmer.
Hejsa, hvad er status efter næsten 2 års brug?
mvh Steen
Hej Steen.
Tak for spørgsmålet. Det er selvfølgelig helt oplagt at følge op på.
Til at starte med så bruger jeg/vi ikke automatikken (i forhold til at rullegardinet selv kører op og ned f.eks solopgang) så meget som jeg havde regnet med. Vi trykker dog manuelt på en hue-knap (som vi har koblet på) for at kører gardinet op om morgen og ned igen om aftenen. Det fungerer perfekt og der er meget sjældent udfald. Der er dog lidt delay fra tryk til at gardinet kører op eller ned, men det er mere netværkets skyld.
Batteritiden har været fantastisk. Jeg har ladet gardinet op 2 gange, så det må siges at være meget tilfredsstillende.
Jeg bruger sjældent app til at styrer gardinet, men oftere “voice control” via i HomePod. Det virker også fint.
Alt i alt så er der topkarakter fra mig. Nu ønsker jeg mig bare nogle flere – det vil være fedt.
tak for svaret, så det først nu
Bare det virker, jeg tænker at jeg nok vil bruge det lidt på den samme måde, at man selv styre det
mvh Steen
hej thomas
jeg set på disse rullegardiner det ser ud som om at man ikke behøver at tage batteriret ud gaden dækslet før det skal oplades på videoen ser det ud som om at man bare skal sætte et usb kabel der med uden at man tag batteriet ud
MVH Rene Larsen
Hej Rene. Ja man skal ikke tage batteriet ud for at oplade. Der skal bare usb-c kabel i. Det fungerer godt. Hilsen Rasmus