I 2018 realiserede vi vores drøm om et skræddersyet hjem i samarbejde med Lind & Risør. Vi tegnede selv huset og nød hver eneste del af processen – det var en fantastisk oplevelse at skabe noget, der var helt vores eget. Vores oprindelige plan for førstesalen indeholdt mange Velux ovenlysvinduer, som skulle give masser af lys og luft til rummene. Desværre måtte vi på grund af budgettet skære ned på antallet af disse vinduer, hvilket har efterladt os med en følelse af, at hjemmet ikke er helt færdigt.
Tilføjelse af flere ovenlysvinduer
Siden byggeriet har vi drømt om at fuldende vores hjem ved at tilføje flere ovenlysvinduer, særligt i soveværelset, badeværelset og på Bastians værelse. Disse rum er ikke de største, så tilføjelsen af ekstra lys ville skabe en større rumfornemmelse og gøre dem langt mere behagelige at opholde sig i. Vi har også opdaget en ny glæde ved at ligge i sengen og beundre nattehimlen gennem vinduet – en oplevelse, der ville blive endnu smukkere med flere ovenlysvinduer. Vi er gået fra at sove med lukkede vinduer til nu at nyde at have dem åbne hele natten for at få frisk luft og naturen ind i vores hjem.
Mere dagslys giver en bedre atmosfære
For Bastians værelse ville flere Velux vinduer betyde, at rummet bliver fyldt med naturligt dagslys, hvilket ikke kun ville skabe en lysere og mere indbydende atmosfære, men også gøre det til et endnu sjovere sted for ham og hans venner at lege. Vi forestiller os, hvordan solen strømmer ind og gør værelset til et lyst og livligt sted, hvor fantasien kan få frit spil.
Smart Home giver et sundere indeklima
En ekstra bonus ved Velux vinduerne er muligheden for at integrere dem i vores smart home-system. Tænk at vågne op om morgenen og blot sige “godmorgen” for at få vinduerne til at åbne automatisk, så frisk luft og dagslys kan strømme ind i rummet. Det ville være en luksuriøs, praktisk og moderne opgradering til vores hjem, som vi ville sætte enormt stor pris på.
Ved at anvende den sensorbaserede ventilation vil vi kunne få et meget sundere indeklima. Med VELUX ACTIVE som måler temperaturen, luftfugtigheden, CO2-niveauet og styrer ventilationen, får et sundt og behageligt indeklima – og det fede er at det er helt automatisk.
Drømmen lever
At få mulighed for at installere disse Velux vinduer ville ikke blot fuldende vores hjem, men også opfylde vores længsel efter mere lys, luft og en endnu tættere forbindelse til naturen. Det er en drøm, vi har båret med os siden vi første gang satte stregerne på papiret, og det ville betyde alverden for os at kunne gøre den til virkelighed.
Det var vigtigt for os, da vi byggede huset i 2018, at det havde et lavt energiforbrug i forhold til varme og strøm. Vi gik efter et top moderne hus med fjernvarme som varmekilde, ventilation og alt i sensorer og andet energibesparelse. Vi er en familie på fire som dyrker en del sport (i forhold til bad) og laver meget mad hjemme, men på flere punkter har vi formået at holde energiforbruget nede. Det er især vores fjernvarme som skiller sig ud i forhold til andre:
I 2021 brugte vi 37,24 kWh pr. m2 og det gennemsnitlige forbrug for lignende ejendomme i Sorø var på 50 kWh pr. m2. Det må jo siges at være rigtig godt. Det en enda med en temperatur på 21 grader Celcius i hele huset.
Vores bolig er varmet op med fjernvarme, som bliver fordelt i huset med gulvvarme i stueetagen og på 1. sal. Vi har altid følt at det har været varmt i huset og det er skønt med gulvvarme som kan mærkes med fødderne. I de fleste af rummene har vi holdt en temperatur på omkring de 21 grader Celcius pånær soveværelse og opbevarings-rummet under trappen.
Vi har hvert år lavet sommerlukning på fjernvarme-anlægget, som har været i juni-august. Dog tændte vi først for varmen i oktober i 2020, hvilket også kan ses i tallene. Den første sommer kørte fjernvarmen, da vi havde glemt at lukke ned og i den periode brugt vi ca. 332 kWh. Så der er vigtig at få lukke varmeanlægget ned, når det ikke skal bruges.
Måned
2018
2019
2020
2021
2022
2023
januar
–
1.452,6 kWh
1.256 kWh
1.496,3 kWh
1.328,7 kWh
1.135 kWh
februar
–
1.158 kWh
1.130 kWh
1.195,7 kWh
1.016,7 kWh
920 kWh
marts
–
876 kWh
946 kWh
1.051,6 kWh
891,4 kWh
896 kWh
april
–
382.5 kWh
414,5 kWh
668,2 kWh
576,6 kWh
429 kWh
maj
–
207,5 kWh
162,5 kWh
184,2 kWh
50,7 kWh
74 kWh
juni
–
–
–
–
–
–
juli
163,3 kWh
–
–
–
–
–
august
168,7 kWh
–
–
–
–
–
september
163,3 kWh
102,7 kWh
–
106,9 kWh
56 kWh
–
oktober
544 kWh
787,83 kWh
520 kWh
613,6 kWh
238,3 kWh
november
1.146,3 kWh
1.114 kWh
912,5 kWh
996,2 kWh
785,8 kWh
december
1.434,8 kWh
1.332 kWh
1.307,5 kWh
1.295,3 kWh
1.290 kWh
Årsforbrug
3.620,4 kWh
7.414,1 kWh
6.650,5 kWh
7.608 kWh
6.246 kWh
Årlig pris
3.202,6 kr.
7.079,6 kr.
7.104,7 kr.
6.588,5 kr.
10.492 kr.
Samlet total
34.467,4 kr.
–
–
–
–
–
Vores fjernvarme forbrug siden vi byggede huset i juli 2018.
Så stort er vores vandforbrug?
Vi er fire mennesker i boligen med to vokse og to børn på 7 år og 4 år.
For at aflæse ens vandforbrug, så skal man lige holde tunge lige i munden, da det det forskellige firmaer som holder styr på vandforbrug og spildevand. I Sorø er det Frederiksberg Vandværk og deres atlas.dk at vandforbruget kan aflæses og spildevandet kan aflæses med Forsyning-online.dk.
Vi har valgt at dele vores husbyggeri med alle interesserede, da vi håber at det måske kan hjælpe andre som er i samme proces eller også drømmer om at bygge nyt.
Det indlæg handler om de store vilde drømmeplaner, bankens skepsis, byggefirmaernes sælgere og kommunes lokalplaner. Vi håber I kan gøre brug af blogindlægget. Kommenterer gerne, så prøver vi at svare efter bedste evne.
Vi har været i mange overvejelser om vi skulle bygge nyt eller renovere et gammelt hus. Processen startede dog med at vi var på rundvisninger i nybyggede 1-plans huse fra Avodan og HusCompagniet, men vi syntes hurtigt at de alle lignede hinanden indenfor. Det blev meget det samme og det samme. Vi følte ikke at der manglede noget sjæl ved husene.
Vi besluttede derfor at kigge efter gamle murermestre-villaer og 60’er og 70’er huse som vi kunne renovere/sætte i stand. Det vist sig dog hurtigt at det vil blive en dyr fornøjelse, hvis vi gerne ville sætte det i stand efter vores standard med gulvvarme og top isolering. De store murermester-villaer blev hurtigt for dyre for vores pengepung.
Vi var ude og kigge på en del huse i Frederiksberg kvarteret i Sorø og vi var egentligt tæt på at købe en 230 m2 stort 60’er hus på Fyrrevejen, men vi sprang fra i sidste øjeblik, da en af vores rådgiver sagde at det ville blive 300.000 kr dyre at renovere end vi selv havde regnet med. Prisen ville derfor næsten blive næste 3 millioner. Og så vil huset stadigvæk være dyrt i forbrug.
Hvem skal bygge vores nye hus?
Efter at have været godt rundt i gamle hus besluttede vi os for at kigge på mulighederne for at bygge nyt igen. Denne gang skulle det dog være et hus som lignede mere de gamle klassiske huse som vi havde kigget på. Vi fandt ud af at HusKompagniet og Lind & Risør byggede denne type huse.
Vi bookede et møde hos begge firmaer, men mavefornemmelsen fortalte os at vi skulle vælge Lind & Risør pga. en langsommere byggeproces, egne håndværkere, mere ro på i skitse processen og et mindre firma. Vi skrev under med Lind & Risør. Det har været en sindsyg lang proces, men vores drømmehus var endelige på vej.
Vi bygger med Lind og Risør
Vi bygger en traditionelt 1 1/2 plan hus med røde betontegl og røde mursten. Huset er 205 m2 stort med 5 værelse, et køkken/alrum, to toiletter og et stor bryggers. Huset koster ca. 3,3 milioner at bygge med Lind & Risør.
Prisen på vores husbyggeri
Huset på 205 m2 – 3,3 mill
Snedkerkøkken 240.000
Grund – 631.000 kr
Ekstrafundering 35.000
Bortkørsel af jord og grus – 68.000
Ekstra ting 150.000
I alt ca. 4.424.000 kr
VLOGS – 17 små videoer
Vi har valgt at filme hele byggeprocessen. Det er der kommet 17 små videoer ud af. Tryk på de 3 streger i højre siden på youtube-afspilleren for at vælge én af de 17 videoer fra byggeriet.
Byggemøde og opstarten
Dagen før vi gik i jorden holdte vi et opstartsmøde med vores projektleder Anders fra Lind & Risør som fortalt om de næste processer.
Anders fortalte hvad sker der i grove træk:
Den endelige placering af huset
Jorden fra husets fundament graves væk
Rundt om huset graves en 3 m bred sti, så håndværkerne kan gå rund uden at få mudder på skoene.
Aftaler om placering ekstra jord
Aftale om ekstra stabilgrus, hvor vi gerne vil have fliser efter overtagelse.
Selve støbeprocessen og hvem der er ansvarlige
Ekstra “tilkøb” til huset
Det løber op selvom vi egentlig troede vi næsten var i mål. Under mødet kommer der lige ekstra tilkøb til, som vi ikke lige har tænkt over. Nu skal der ti ekstra kørerplader til byggeriet (i kontrakten har vi 15 inkluderet) og vi vælger selv at få kørt ekstra jord væk samt der kommer en ekstra udgift for at få lagt en tomrør ned til evt. fiber.
Vi kunne sikkert godt have sagt os selv at der kommer ekstra udgifter, men det er utrolig svært at overskue prisen, når det drejer sådanne udgifter. Heldigvis har vi sat ekstra penge af, men en godt råd. Husk det altid bliver mere…
Vores drømme og tanker inden byggeriet
Det hele startede med disse tanker og drømme længe inden vi fik tegnet vores hus. Disse ønsker skrev vi ned inden vores første møde med Lind & Risør. En stor del ønskerne er blevet opfyldt, men vi måttet skærer noget fra pga. økonomi. Det var faktisk banken er sagde at vi skulle have en buffer på 200.000 kr., hvilket var super ærgerligt, da vi faktisk kun overskrider vores budget med 6.000 kr.
Linjerne med den røde tekst er ikke lykkes enten pga. prisen eller at det ikke kunne lade sige gøre hos Lind & Risør. Vi synes selv at det er små kompromiser, som vi har måtte finde os i. Vi er super tilfredse med den endelige plan dog havde det være drøm at få loft til kip i aktivitets-rummet.
Ønsker og drømme til huset
1 1/2 plan hus på omkring 200m2 (måske større)
røde mursten og rødt tegl tag
hvide vinduer med sprosser
stort lysindfald og stor loftshøjde (250 cm. i stueplan og 237 cm. på 1. sal)
gulvvarme i hele huset (trådløs varmestyring med evt. Danfoss?)
klinker i baderum/bryggers – trægulv i køkken
4 værelser + kontor
stort bryggers
entre/hall eller depot under trappe
køkken/alrum (gerne med en ø uden vask og komfur)
badeværelser med brus på begge etager + lille opmurret karbad på 1 sal.
pusleplads på badeværelset
vasketøj-skakt ned fra 1. sal
indbyggede skabe på værelser/bryggers/gang
aktivitetsrum på 1. sal med loft til kip (evt fritliggende spær)
regnsvandopsamler (Danva)
håndklæde tørre
fyldningsdøre
sadeltagskviste x 2, front spids (ud fra hus) og gesims i gavlene
2 stikkontakter udendørs
profileret gerigter og fodlister
2 vandhaner udendørs
quoker vandhane
ventilation – varmeflade, em-box, pollenfilter
net, tv og telefonledning fremtidssikret
Tegninger af huset
Det har været rigtig sjovt at få tegnet huset og fra vores første små streger på et papir, så er det bare skønt at se de færdige tegninger. Der kan selvfølgelig hele tiden ændres ting, men på et tidspunkt må vi også videre.
Billedeserie af byggeriet
I nedenstående galleri kan du følge med i byggeriet af vores hus. Det er en lang process, men vi boede heldigvis tæt på, så det var fantastisk at komme forbi næste hver dag og se hvad håndværkerne have lavet. Det kan hvertfald anbefales at besøge byggeriet, så får du også et forhold til håndværkerne.
Da vi fik bygget vores hus havde vi ikke overvejet at vind og regn ville drille os ved hoveddøren. Døren åbner ind ad og vender mod syd, men vestenvinden og regnen kan godt være en udfordring. Vinden får vandet til at slå ind på døren, så der engang imellem løber lidt vand ind. Det har dog ikke været mere end vi lige kan tørre op med en klud.
Vi har længe ledt efter et udhæng som både passer godt til huset, men også kan holde vandet ude. Der er en del “billige” små udhæng som ikke giver særlig meget læ for regnen. Vi synes dog at ikke små udhæng er særlig pæne eller vil passe til vores hus. Desuden var langt de fleste for små i størrelsen for overhovedet at have en effekt.
På en svensk hjemmeside fandt vi dette udhæng som kunne tilpasses i forskellige modeller, farver og indbygning af lys.
DesignTak skriver om sig selv at de er Skandinaviens største leverandør af udhæng og noget af det der gør DesignTag unik er:
Monteringen – udhængene har et unikt ophængssystem, der letter installationen og samtidig gør, at tagene kan modstå en høj belastning.
Bæredygtigt – de anvendte materialer på udhængene har en lang levetid med et minimalt behov for vedligeholdelse.
Overkommelig – den korte installationstid vil gøre det være billigere end at bygge et udhæng på stedet.
Montering af udhæng på vores murstensvæg.
Montering af udhænget
Tidsforbrug: 3 timer
Montering af Design Tak-udhænget
Monteringsmanual og opsætningsvideo
Det var første gang min far og jeg skulle opsætte et DesignTak-udhæng, men det gik dog rigtig godt. Efter vi havde set opsætningsvideoen og læst medfølgende monteringsmanual var det let at gå til.
Opmåling og placering af vægbeslag
Vi fik målt op og placeret vægbeslaget, hvor det skulle være på væggen. Herefter løftede vi udhænget op for at se hvordan det så ud.
Justering og tilpasning af strømkabel
Strømkablet sad dog lige ved en af vangerne på udhænget, så vi måtte hakke lidt ud i murstene for at få udhænget helt ind til væggen.
Afprøvning af ophæng
Det er et super smart monteringsbeslag, og så det er let at løfte udhænget op og ned inden man beslutter sig for at skrue hele udhænget fast.
Montering af ledspots
Da alle skruerne var monteret satte vi to ledspots under udhænget. Der skulle bores hul i pladerne, men det gik super let.
Tætningsfuge
Tilslut brugte vi bygningsfuge til at forsegle mellem muren over udhænget og husfacaden.
Opsætning af DesignTak-udhæng
Sådan monterede vi udhænget
Montering af udhænget.
I læ for vind og vejr
For at afhjælpe udfordringen med vindtrykket fra siderne (mest fra vest) modificerede vi to plantekasser fra jem & fix, hvor monterede 2 espalier med rionet og to trælister. Vi plantede ca. 1 m store efou i plante-kasserne og allerede et år efter var espalierne helt lukket.
For at afhjælpe vindtrykket eller “vindtunnel” mellem vores hus og carport skulle espalierne kunne bremse vinden eller tage noget af vindtrykket. Hvis vi havde bygget et hegn ville vinden kunne blive trykket mere sammen og faktisk tage til i styrke. Så på denne måde kan vinde bliver aftaget en smule. Vi synes i hvert fald det virker rigtig godt og samtidig ser det godt ud med to “grønne” vægge.
I vores nye hus (fra juni 2018) havde vi ikke mulighed for at vælge andre opvarmningsformer end fjernvarme. Ved købet af grunden var der en klausul, der sagde at alle nybyggede huse skulle tilsluttes fjernvarme-nettet. Der er dog sket en udvikling på fjernvarme området og nu har vi mulighed for at søge om dispensation til at blive fritaget fra fjernvarme, hvis man har et ekstra godt højisoleret hus.
Fjernvarmeindløb og plexrør til gulvarme i hele huset.
Mange nybyggerhuse får varmepumper
I vores nybyggerområde har flere huse fået installeret en varmepumpe istedet for fjernvarme, da husejerne har kunne se en økonomisk fordel i at skifte til varmepumpe. Prisen på fjernvarme er nemlig steget utrolig meget fra 1. januar 2019. I 2018 betalte vi ca. 12.000 kr og i 2019 er prisen steget til over 15.000 kr. Kunne jeg vælge om, så havde jeg valgt en varmepumpe som opvarmningkilde i vores nye hus.
Fjernvarme priserne stiger flere tusinde kroner
173 fjernvarmeanlæg modtager ikke længere modtager tilskud fra staten kaldet grundbeløb. Kunderne hos 77 af de 98 fjernvarmeværker, der har offentliggjort nye priser, får en større regning. Hos 29 af værkerne stiger prisen med mere end 3000 kroner om året for et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter. 10 af de 98 selskaber har holdt prisen konstant, mens 11 værker har sænket priserne.
Opsætning af vores fjernvarmeanlæg med gulvvarme og ventilationsanlæg
Fordele ved varmepumpen
Der findes 3 typer varmepumper. Der er fordele og ulemper ved dem alle, men ofte kan en varmepumpe halvere din nuværende varmeregning.
luft til luft varmepumpe
luft til vand varmepumpe
jordvarmepumpe
Det er en vigtig beslutning, når du skal vælge varmepumpe til din bolig. Fælles for varmepumperne er store besparelser på varmeregningen. Varmepumper er ideelle i det danske klima og ved en skræddersyet varmeløsning kan du spare mange penge. Anlægget vil oftest være betalt af i løbet af 5-15 år og kan øge vurderingen af din ejendom samt du kan være med til at skåne miljøet.
Fordele og ulemper ved varmepumper
Luft til luft varmepumpe
pris, størrelse og simpel opsætning
filterfunktion mod pollen og andre partikler
mulighed for fjernstyring (f.eks. i sommerhus)
kan støje lidt udendørs
“ekstra funktioner” som aircontioning og filterfunktioner brugere mere strøm
ved kolde vintre (-15 / -20 grader) er varmpumpen dyr i drift
investering på 10.000-25.000 kr
Luft til vand varmepumpe
effektiv opvarmning ved f.eks. brug af radiatorer og gulvvarme
mulighed for opvarmning af brugsvand
billig passiv køling (dog ikke så effektiv som aircondition)
kan støje lidt udendørs
luft til vand kan opvarme ved hjælp af radiatorer og gulvvarme
investering på omkring 60.000-120.000 kr.
Jordvarme-pumpe
mest effektive, driftsikre og lang levetid
billig passiv afkøling (som luft/vand)
mulighed for opvarmning af brugsvand
lydløs, da den ikke har udendørs luftindtag
højere fremløbstemperatur som er billigere i vintermånederne
stort have på ca. tre til fire gange boligens størrelse
investering fra omkring 100.000 kr.
Du skal være opmærksom på følgende
En af de vigtige ting ved f.eks gamle huse er om radiatorerne kan klare den lave fremløbs temperatur ved brug af luft til vand varmepumpen.
Det er lovpligtigt med et årligt eftersyn på ens varmepumpe.