OBS. denne side er under udvikling!
Det bliver en vild ny verden, når vi får flere elbiler og vi alle skal bruge mere strøm. Vores elnet bliver max udfordret i fremtid og vi skal nytænke vores energiforsyning. Jeg drømmer om at blive mere og mere selvforsynende med el og kun bruge strøm fra nettet, når vores egne solceller og batteri ikke kan yde mere. Jeg tror på en fremtid, hvor bilens batteri indgår i vores egen elforsyning med det som hedder V2H*, hvor strømmen sendes frem og tilbage mellem hus og bil. Vi skal jo netop udnytte bilens store batteri ved at sende en masse solcellestrøm i bilen som vi så om aftenen kan bruge til madlavningen.
Navnet på dette er bidirectional ladning og jeg forventer at dette bliver kæmpe stort i fremtiden. Der er allerede flere elbiler der har mulighed for bidirectional ladning, men det er pt. ikke særlig udbredt pga. teknologien og godkendelserne. Der er dog enkelte biler og ladestandere som allerede kan eller er forberedt til fremtiden med V2G, V2H og V2L.
*V2H står for Vehicle-to-home
Hvad er V2G, V2H, V2L?
Vi er i gang med den helt store energi transition, hvor vi flytter os fra kul, olie og gas til en mere grøn energi fra sol og vind. Der er dog nogle udfordringer ved dette, hvis solen ikke skinner eller vinden ikke blæser. Vi skal stadigvæk bruge energi, men det er ikke let at lagere den grønne strøm uden at bygge kæmpe batteribyer mm. Så hvordan har vi mulighed for at gemme/rykke energiforbruget til senere.
En af løsningerne kunne være vores elbiler har et stor batteri som vil kunne bruges, når bilen er parkeret hjemme gennem bidirectional charging.
Ladestandere til V2G
Der kommer stadigvæk flere og flere V2G ladere, men i Danmark er det GreenPower Danmark (tidl. Dansk Energi) som godkender ladestanderen og der er ikke mange på listen.
- Charge Amps Aura – (CCS) – ISO15118 forberedt*
- Easee – (CCS) – ISO15118 forberedt*
- Wallbox Quasar – (CHAdeMO)
- EVTEC sospeso&charge – (CHAdeMO & CCS)
- sun2wheel two-way-digital (CHAdeMO)
- sun2wheel two–way-digital (CCS)
- sun2wheel two-way-10 (CHAdeMO & CCS)**
- DCBEL R16 (CHAdeMO & CCS)**
- ABB Terra***
*ISO15118 er en kommunikationsstandard til V2G og det officelle navn er “Road Vehicles – Vehicle to grid communication interface”.
**Disse ladere bruger DC charging
Biler med bidirectional opladnings-muligheder
Bil | KWh | Ladestik | V2L | V2G | V2H | Tilgængelig |
---|---|---|---|---|---|---|
Citroën C-Zero | 16 | CHAadeMO | ❌ | ✅ | ❌ | ❌ |
Nissan Leaf ZE1 | 36-62 | CHAadeMO | ❌ | ✅ | ✅ | ✅ |
Nissan Leaf e-NV-200 (varevogn) | 40 | CHAadeMO | ❌ | ✅ | ❌ | ✅ |
Mitsubishi Outlander (plug in) | 13.8 | CHAadeMO | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ |
Mitsubishi i-MiEV | 16 | CHAadeMO | ✅ | ✅ | ✅ | |
Mitsubishi Eclipse Cross | 13.8 | CHAadeMO | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ |
Ford F150 Lightning | 98-130 | CCS2 | ✅ | ✅ | ✅ | ✅ Juli 2022 (US) |
Hyndai Ioniq 5 | 54-77.4 | CCS2 | ✅ | – | – | ✅ |
Kia EV6 | 54-77.4 | CCS2 | ✅ | – | – | ✅ |
BYD Atto 3 | 49-60.4 | CCS2 | ✅ | – | – | ✅ Juli 22 (AUS) |
MG ZS EV | 49-68 | CCS2 | ✅ | – | – | ✅ Juli 22 (UK) |
Porsche Taycan | 71-83.7 | CCS2 | – | – | – | – |
Peugeot iON | 16 | CHAadeMO | ❌ | ✅ | ❌ | ✅ |
Honda e | 35,5 | CCS2 | – | ✅ | – | – |