Dette er historien om træskibet Marie som en Havsørn II bygget af Olle Enderlein i 1966 i Storebro, Sverige. Bådtypen er en Havkrydser (sloop) med bådnummer 1041 med en Bermuda rigning.
Information om Havnsørn II
Marie er bygget i maghony og hun er 10,34 meter lang og 2,98 bred. Dybdegangen er 1,8 meter med et sejlareal på 52 m² og en vægt på omkring 6 tons. Ved kapsejladsmåling efter N.N.L-målereglen er sejlarealet på storsejlet 29,91 m² og forsejlet (=85 % af fortrekant) 19,23 m². Det giver et samlet areal på 40,14 m².
Maries tidligere (indtil 2022) hjemhavn er Lynetten i København, hvor den har ligget siden 1990. Ejerne er Marie Buchvald og Michael Sinding-Jensen. Marie og Michael har købt Havsørnen II i Norrköbing, Sverige den 22. januar i 1989 af Heikki Bodsunder. Dengang hed Havsørnen Elisabeth. Idag holder Marie til i Frederiksund.
Havsørnen II er leveret fra Storebro Bruk den 18. maj 1966 til Stokholm. Der er ca. bygget 70 eksemplar i tiden 1964-68. Bådens tilværkningsnummer er 311. Prisen for sejlklar Havsørn II i 1970 omkring 80.000 kr.
En forening for folk med lyst til at sejle
Kjøbenhavnske Træsejlere (KTS) er en forening af aktive træbådssejlere i Øresundsområdet. Torsdagskapsejladserne er en vigtig del af foreningen. Mesterskabet kører over 17 torsdage i maj, juni, august og september og foreningen kalder det for “Øresundsmesterskabet for Træbåde”.
Foreningens formål er at stå for sportslige, kulturelle, instruktive og sociale arrangementer for medlemmerne, der understøtter interesssen for klassiske træbåde.
Michael Sinding-Jensens havkrydser Marie er også en del af mesterskabet. Michael tager en del billeder af “Øresundsmesterskabet for Træbåde”.
Foreningens medlemmer fra hele Øresund
Kjøbenhavnsmesterskabet for Træbåde arrangeres i juni og Hveen-turen for Træbåde er altid i august. Vinteren igennem er der mange andre aktiviteter og du kan få et overblik i kalenderen på hjemmesiden traesejlere.dk
Hovedparten af bådene i foreningen har Svanemøllehavnen som hjemhavn, men foreningens medlemmer findes også i Lynetten Lystbådehavn, Fiskerihavnen, Kalkbrænderihavnen (Sundkrogen), Tuborg Havn, Langeliniehavnen, Christianshavns Kanal, Trangraven, Hvidovre Havn, Kastrups to lystbåd-havne og Sundby Sejlforenings Havn.
Kapsejlads med gamle træbåde i Øresund. Kjøbenhavnske Træsejler kæmper i hele sommerperioden om Øresundsmesterskabet.
Videoen er filmet torsdag den 22. september 2016 til en af de sidste sejladser i år. Super perfekt sejlvejr for en helt almindelig september dag.
Aktiv forening for træbådssejlere
Kjøbenhavnske Træsejlere (KTS) er en forening af aktive træbådssejlere i Øresundsområdet.
Foreningens formål er at stå for sportslige, kulturelle, instruktive og sociale arrangementer for medlemmerne, der understøtter interesssen for klassiske træbåde.
Foreningens vigtigste aktivitet er Torsdagskapsejladserne, som vi sejler 17 torsdage i maj, juni, august og september. Vi kalder det også for “Øresundsmesterskabet for Træbåde”.