“Ja tak – nu er vores projekt fuldendt med solceller, batteri og elbil”. Det har været næsten 7 måneders ventetid, og nu glæder jeg mig til at vi skal have fyldt noget billigt solcellestrøm på Skodaen”, fortalte jeg tirsdag d. 31. august 2021 til naboerne på vej.
Vi har nu kørt i bilen i over et år og den har helt sikkert været ventetiden værd. Køreoplevelsen er fantastisk og jeg elsker at køre i elbilen – stilheden i kabinen og den lækre acceleration er noget noget helt særligt. Kørerturene bliver bare bedre og det er fantastisk ikke at skulle tanke diesel/benzin mere. Jeg er dog super skuffet over softwaren på Skodaen. Det halter gevaldigt, men om det senere.
Skodaens køreregenskaber
Det er jo ikke verdens hurtig elbil (den er tung og vejer omkring de 2 tons), men hold da op, hvor er den en super familiebil. Vi har to børn på 4 & 7 år og der er rigtig meget plads på bagsæderne. Bagagerummet er også rigtig fint med masser af plads.
Vores Enyaq kører som en drøm. Det er virkelig en fornøjelse at cruise næsten lydløst henad vejen med en bil som ligger godt på vejen. Det er ærgerligt at der fra EUs side er blevet indført at elbiler skal “larme” kunstigt, hvis de kører under 25 km/t. Dette AVAS-system kan desværre ikke slåes fra (forkortelsen dækker over Acoustic Vehicle Alert System). Jeg oplever at vores bil larmer væsenligt mere end naboernes benzinbiler, når folk kører ind på vores vila-vej. Elbilerne skal mindste larmer med 56-76 decibel, hvilket er alt for højt i mine øjne. Jeg bliver hvertfald irriteret af det, når jeg med lukkede vinduer og døre kan høre bilen komme 70 m væk.
For at genindvinde mest muligt fra bremseenergien, så kører jeg altid i B-mode, hvilket jeg synes fungerer rigtig godt. Jeg ville dog ønske at det var muligt at kører rigtig med “one-pedel-drive”. Enyaqen stopper nemlig ikke helt op, men kører ganske lidt. Jeg har dog vænnet mig til det og det fungerer fint nok.
Designet er super flot
Da vi fik elbilen udleveret syntes, jeg at den så endnu mere “cool” ud i virkeligheden. Jeg synes det er nogle virkelig nogle flotte linjer og et super flot design både ind i kabinen og udvendigt. Jeg er ikke vild med “plastik” fronten, også selvom man vælger Crystal Face upgraden. Det virker lidt for billigt og ser lidt mærkeligt ud. Bagenden kan virke lidt lille ved første øjekast og jeg synes ikke at bagenden får den samme coolnæs, som resten af bilen har, men overall er den meget elegant.
Interiøret er lækket og jeg føler virkelig at Skoda har lavet et lækkert produkt som overgår WVs ID4. Selvfølgelig er der tænkt over alle detaljer, når det drejer sig om Skoda og deres Simply Clever slogan gør det godt. Der er paraply i sidedørene, isskraber i bagklappen og smart rengøring af ladekablet. Der er tænkt over det meste – dog er den trådløse mobilopladning håbløs og kaffe/flaskeholderen er lavet for lille. Kopholderen er placeret for tæt på instrumentbrættet i midten og jeg ramme tit knapperne, når jeg rækker ud efter min kaffe. Det er lidt frustrerende.
Skoda Enyaq er fed, men for dyr
Det er en fed og lækker bil og efter vi har købt den er den steget yderligere i pris. Vi betalte 430.000 med meget lidt udstyr og anhænger træk. Jeg mangler dog rigtig meget den elektriske elbagklap, da bagklappen er blevet rigtig tung, så har jeg faktisk svært ved at lukke bagklappen i et træk. Det kunne jeg tidligere med min Skoda Octavia. Der var det intet problem, men nu skal jeg altid lukke den en ekstra gang. Det er mange penge for en bil, men her efter et år kan jeg se at vi spare mange penge på brændstof, selvom elpriserne er steget voldsomt.
Softwaren og appen stinker
Lige så lækker byggekvaliteten er, ligeså elendig er softwaren og Skoda appen. Det tog over et år før den første opdatering til bilen kom. Bilen skulle enda på værksted og have skiftet 12V batteriet for at kunne blive opdateret til ME3. Nu lover Skoda at fremtidige opdateringer kan komme OTA (over the air). Jeg er dog meget spændt på at se, hvornår den første opdatering kommer.
Softwaren i bilen er sløv og meget 90agtig og skærmen hakker en del især ved brug af CarPlay. Jeg bruger dog utrolig sjældent bilens indbyggede navigationssystem, men holder mig til Apple Kort eller Google Maps via CarPlay. Det følelse bare bedst.
Ingen kontakt med bilen
Det er irriterende når bilen eller appen mister forbindelsen til serverne. Så er der intet at gøre og det er umuligt at komme i kontakt med bilen. Det medfører ofte at der opstår fejl i opladning af bilens batteri, hvis jeg har timet f.eks. opladningen over natten. Læs “Hvilket er piss… irriterende!”
I appen er der ofte fejl med server og i vinters brød hele Skodas server-systemet helt ned, da den første sne kom. Alle Skoda ejer i Danmark ville gerne forvarme bilen via appen, og i flere dagen var det ikke muligt at tilgå systemerne.
Bilens mange assistenter gør det rigtig fint og jeg er super glad for den adaptiv fartpilot med skilte genkendelse. Det er super godt og det er kun enkelt steder i Danmark at jeg oplever at der blive “læst” forkert på skiltene. Dog er “Lane Assist”næsten forfærdelig og jeg oplever sjældent at den gør noget godt for køreturen.
Så Skoda og WV-gruppen I skal igang med software-udvikling ellers bliver I helt kørt over. Det skal dog siges at med opdateringen til 3.0 er systemet blevet noget mere stabilt, men jeg er meget spændt på når 3.1 sendes ud OTA. Det er spændende om det hele kommer til at fungere.
Galleri af infotainment-systemet og fejl
Økonomi & data
Den 31. august 2022 rundede vi 15.885 km i bilen på et år. Det er ikke meget vi har kørt på et år, men set i lyst af at vi hver dag cykler på arbejde, så har vi alligevel kørt nogle kilometer.
Vi har opladet med 2.991 kWh hjemme (med en stor del solcellestrøm) + ladet udenbys i 2021 med 103,3 kWh (á 407,86 kr.) og i 2022 med 281,9 kWh (á 1.303,17 kr.)
På de 15.884 km (det første år / 2021) har vi i alt brugt:
Opladning i alt (2.991 kWh + 103,3 kWh + 281,9 kWh) = 3.376,2 kWh
Prisen for at køre de 15.884 km er (3 kr. pr. kWh * 2.991 kWh + 407,86 kr. + 1.303,17 kr.)* = 10.684 kr. Den pris har vi ikke betalt, da størstedelen af strømmen kommer fra vores solcellerne.
*beregnet med en elpris på 3 kr. pr. kWh for hele året.
Vores elbil har ca. kørt 21,3 km/100 kWh – dvs. ca. 4,7 km pr. kW. Vi har ikke helt kunne ramme de 5,5 km pr. kWh som var målet, da vi kører meget motorvej*.
* Vores udregning for første år ligger på 21,3 kWh/100 km – altså ca. 4,7 km pr. kW med denne udregning: (3.3376,2 kWh/15.884 km) * 100 = 21,3 kWh/100 km
Læs mere om vores solcelle-projekt : Vores første elbil Skoda Enyaq